Resultat- og balanceopgørelsens logik på almindelig sprog

At forstå resultat- og balanceopgørelsens logik er vigtigt for iværksættere, fordi alle virksomhedens pengestrømme bevæger sig inden for bogføringen gennem dem. Bogføringen kan indeholde posteringer relateret til både resultat og balance, eller kun interne balanceoverførsler.

Resultatopgørelsens logik

Formålet med resultatopgørelsen er at hjælpe læseren med at forstå, hvor virksomhedens indtægter og udgifter for en specifik periode er opstået. Ifølge den mest almindelige periodiseringsprincip bogføres forventede fremtidige indtægter fra salgsfakturaer på aktivsiden i balancen som tilgodehavender.

Spejlet til privatlivet kan man tænke, at resultatopgørelsen beskriver hverdagens indtægter og udgifter. En persons løn kan sammenlignes med omsætning og løbende udgifter som elregninger, husleje og forsikringspræmier med driftsomkostninger.

Årsagen til balancebaserede posteringer for anlægsaktiver vedrørende afskrivninger er, at deres omkostninger bogføres i resultatet ifølge en afskrivningsplan baseret på anlægsaktivets estimerede brugstid.

Balanceopgørelsens logik

Ordet balance kommer fra det italienske 'bilancio', som stammer fra det latinske 'bilanx', hvor 'bi-' betyder dobbelt og 'lanx' vægtskål. Det er præcis, hvad en balance er: en tosidet vægt (aktiver-passiver), hvor virksomhedens finansielle størrelser sammenlignes på et specifikt tidspunkt.

Spejlet til privatlivet kan man tænke, at på aktivsiden bogføres ejet bolig, bil, optjent feriepenge som tilgodehavende og tusind euro på bankkontoen. På passivsiden bogføres det akkumulerede overskud fra forskellen mellem løn og udgifter over tid, bolig- og billån samt ubetalte regninger.

Aktiver

Hovedformålet med balanceopgørelsens aktivside er at illustrere, hvad der ejes, og hvilke tilgodehavender virksomheden har på et specifikt tidspunkt. På aktivsiden opdeles formuen i anlægsaktiver og omsætningsaktiver.

Posterne på aktivsiden er grupperet i omvendt likviditetsrækkefølge. Øverst præsenteres aktiver, der er sværest at omdanne til kontanter, og nederst ligger kontanter og bankindeståender.

Passiver og egenkapital

Hovedformålet med balanceopgørelsens passivside er at hjælpe læseren med at forstå, hvordan aktiverne på aktivsiden er finansieret. På passivsiden opdeles finansieringskilderne i egenkapital, hensatte forpligtelser, hensættelser og gæld.

På passivsiden opdeles fremmedkapital i langfristet og kortfristet gæld. Langfristet gæld omfatter forpligtelser, der skal betales om mere end et år, og kortfristet gæld omfatter forpligtelser, der skal betales inden for et år.

I posten hensatte forpligtelser mellem egenkapital og gæld bogføres endnu urealiserede, men allerede udgiftsførte og skattefradragsberettigede udgifter.

Resumé

Som nævnt indeholder resultat- og balanceopgørelsen alle virksomhedens pengestrømme. Det er værd at udlede nøgletalsanalyser og rapporter, der hjælper med at evaluere virksomhedens rentabilitet, likviditet, soliditet og arbejdskapital. Pengestrømsopgørelsen hjælper derimod med at overvåge virksomhedens pengestrømme.